Oblings Gårdbutik

IKAST – Oblings gårdbutik

Oblings gårdbutik har eksisteret siden 1983, hvor en drøm om selvforsyning og landbrug gik i opfyldelse for familien. Allerede det første år, blev der plantet rækker af jordbær og i sommeren 1984 åbnede den første lille bod med salg af jordbær. Dette blev startskuddet til det vi i dag kalder Oblings Gårdbutik.

Gennem årene har sortimentet udvidet sig og udover jordbær finder du i dag et stort udvalg af friske grøntsager, æbler og spændende produkter som honning og æblemost. Derudover kan man fra 2014 købe kød fra egne dyr, for at tilbyde endnu et kvalitets-produkt.

“For os er det en passion at tilbyde vores kunder gode smagsoplevelser og kvalitetsvarer, i form af nænsom behandling af råvarerne og den korteste vej fra produktion til forbruger.  Vi tror på det giver en god oplevelse når kunderne kan se hvor produkterne kommer fra”

Oblings gårdbutik ikast

Mangler du en sund værtindegave så kig ud til Oblings gårdbutik?

Oblings Gårdbutik sammensætter gerne en kasse efter dine ønsker, fyldt med årstiden sprøde grøntsager og saftige frugter.

Der er løbende blevet udvidet i sortimentet af grøntsager. I år er det blandt andet udvidet med både salg af okse- og svinekød. Samt op til jul er der lavet syltede rødbeder, rødkål og hyldebærsaft.

Oblings Gårdbutik er i 2014 startet op med salg af både okse – og svinekød fra egen avl.

Kødet slagtes og opskæres hos Slagtermester Allan, som driver et mindre privat slagtehus, hvor der lægges vægt på kvalitetshåndværk. Familien transporter selv dyrene fra stald til slagtehuset, for at sikre at dyrene har de bedste forhold og mindske risikoen for stress.

Oblings gårdbutik oksekød: Alt oksekød stammer fra fritgående kvier og stude, som har gået på græs hele sommerhalvåret. Kvæget slagtes når det er omkring 2 år. Kødet får efter slagtningen lov at hænge på krog for at sikre den bedste modningsproces og smagsoplevelse.

Oblings gårdbutik svinekød: Alt svinekød stammer fra sønnens ejendom, hvor grisene produceres som Englandsgrise, hvilket betyder en lavere fedtprocent end ved almindelig svineproduktion. Samtidig stilles der større krav til velfærden hos so-producenten. Der udvælges kun hun-grise til butikken, for at sikre den bedste smag.

Oblings gårdbutik

I foråret går det ned med mængden af grøntsager, indtil den nye sæson, men der er hele året rundt mulighed for at købe kød. Man kan altid få frossent kød og der meldes ud når der kommer fersk kød hjem. Folk er altid velkomne til at ringe, så der kan ligges bestemte stykker kød/udskæringer til side. Er der specielle ønsker kan dette også bestilles og butikken vil få det hjem ved næste slagtning (skal ofte bestilles i god tid). Der er indimellem mulighed for at bestille hakket oksekød hjem i portioner af 5 kg. Ved denne form for bestilling ligger der sedler i butikken man kan bestille ud fra. Der fratrækkes 10 kr./kg fra den normale kg.-pris.

Til foråret når der igen kommer lidt varme, vil gederne komme på græs igen, hvor børn kan få lov at komme ind og snakke med gederne. Æslerne (Uffe, Cleopatra, lille Hans) er man altid velkommen til at gå over og snakke med og der gælder det samme for køerne der står ved foderbordet.

Oblings Gårdbutik Ikast

Der er åbent hver dag mellem kl. 9:00 – 17:00 og det er nu muligt at betale med Dankort.

Oblings Gårdbutik

Hagelskærvej 46
7430 Ikast
Tlf.: 97 15 39 23
www.oblings-gaardbutik.dk

Besøg Oblings Gårdbutik på Facebook

kontrolrapport-lille


 1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (10 stemmer, gennemsnit: 4,70 ud af 5)
Loading...

Hold dig opdateret
Modtag Dit Landkøb's nyhedsmail med informationer om vores gårdbutikker, arrangementer, nyheder og gode tilbud.
Dit Landkøb 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.